1
EGESKOV
Hovedparten af skoven er som udgangspunkt en egeskov med forskellig, spredt og delvist grupperet indblanding af fuglekirsebær, vortebirk, skovfyr, lærk og rødgran.
Egeskov fordi det er det biodiversitetsmæssigt optimale og fordi stilkeg er noget af det mest driftssikre på sandede/grusede bakkeøjorde som den aktuelle mark.

Indblandingen sker dels tilfældigt spredt for at skabe variation og et generelt indtryk af hurtigere højdevækst på skoven – dels fordi fuglekirsebær, vortebirk, skovfyr og lærk fungerer som ammetræer for egetræerne. Trægrupper/holme af indblandingsarterne vil give oplevelsen af, at det hele ikke bare er det samme, idet man møder 4 områder med dominans af andet end eg.

2
SKOVBRYN
Et 20 meter bredt bælte primært mod nord domineres af hjemmehørende buske og nogle få træer. Buskene tilfører blomster og frugtsætning, som med tiden giver et smukt skovbryn, der giver bund-læ og en biodiversitetsmæssig vigtig overgangszone fra det åbne land til egeskoven. Af buske og træer foreslås almindelig hyld, mirabel, engriflet hvidtjørn, almindelig hæg, hassel, hunderose, tørst, alm. røn, seljepil, vildæble, stilkeg, spidsløn, vortebirk, fuglekirsebær og skovfyr. Træerne med fed skrift skal udgøre omkring 10 % spredt og jævnt fordelt.

3
STIER
Slåede stier er markeret med lysegrøn streg.

4
ENG
2 ubeplantede, slåede engarealer foreslås, så der findes nogle små pladser/åndehuller, hvor man kan opholde sig og nyde den nye skov.

5
FRUGTLUND
Et ikke skovbevokset – men mere sparsomt bevokset areal med spredte frugtbuske og træer: Fx spiselige æble, blomme, pære, kirsebær, mirabel, ribs, solbær, hindbær…
Gerne hårdføre og nøjsomme sorter.
Arealet foreslås tilplantet og holdt slået af frivillige.

6
BIRKELUND
Gruppe af 50-100 birketræer, der i renbestand vil give oplevelsen af noget andet skov end den omgivende egeskov, der i forvejen rummer fx 2 % spredte, enkeltstående birketræer. Trægruppen har hurtigere vækst end den omgivende egeskov, og vil derfor hurtigere få skovpræg. Dertil vil træernes hvide bark skille sig ud.

7
FYRRELUND
Gruppe af 50-100 fyrretræer (skovfyr), der i renbestand vil give oplevelsen af noget andet skov end den omgivende egeskov, der i forvejen rummer fx 2 % spredte, enkeltstående fyrretræer. Trægruppen har hurtigere vækst end den omgivende egeskov, og vil derfor hurtigere få skovpræg. Dertil vil træernes blågrønne nåle og røde bark skille sig ud ikke mindst om vinteren, når løvskoven er bladløs. Når skoven bliver ældre, og vildthegnet er fjernet, så vil en tæt gruppe af nåletræer blive et oplagt skjul for vildtet.

8
GRANLUND
Gruppe af 50-100 rødgraner, der i renbestand vil give oplevelsen af noget andet skov end den omgivende egeskov, der i forvejen rummer fx 2 % spredte, enkeltstående grantræer. Træerne vil ikke mindst om vinteren skille sig ud, når løvskoven er bladløs. Når skoven bliver ældre, og vildthegnet er fjernet, så vil en tæt gruppe af nåletræer blive et oplagt skjul for vildtet.

9
KIRSEBÆRLUND
Gruppe af 50-100 fuglekirsebær-træer, der i renbestand vil give oplevelsen af noget andet skov end den omgivende egeskov, der i forvejen rummer fx 2 % spredte, enkeltstående fuglekirsebær. Trægruppen har hurtigere vækst end den omgivende egeskov, og vil derfor hurtigere få skovpræg. Dertil vil træernes hvide blomster og senere røde bær skille sig ud henholdsvis forår og sommer – til glæde for både mennesker og dyr.

10
STOR BESTAND AF INVASIV JAPANSK PILEURT
Med en tæt plantning af rødel eller tilsvarende skyggegivende, hurtigtvoksende arter, rundt i kanten af pileurtsbestanden forsøges pileurten inddæmmet og gradvist skygget bort.

11
LEVENDE HEGN BEVARES
Eksisterende træbevoksning – bl.a. levende hegn – bevares, for at give variation, partier med ældre bevoksning, hurtigere og større biodiversitet og for at bevare eksisterende spredningsveje for naturen.

12
EKSISTERENDE KRATSKOV BEVARES
Bortset fra pileurtsbestanden bevares eksisterende kratskov med henblik på at tilføre den nye skov variation, partier med ældre bevoksning, hurtigere og større biodiversitet – samt spredning af fx selvsåede asp, birk, fyrretræer og diverse buske. Eventuelt etableres et udsigtspunkt i skovstykket.

13
EKSISTERENDE HUNDESKOV BEVARES
Hundeskoven kobles på det nye stinet med klaplåger og pigtråden øverst på hegnet fjernes.

14
VILDTHEGN
Vildthegn markeres med brun, stiplet (punkt-streg-punkt) linje, og der sættes klaplåger i ved de røde cirkler.

15
EKSISTERENDE STI
Eksisterende befæstet sti er markeret med grå farve.

? VANDHUL
I forhold til etablering af et vandhul, så taler følgende imod: skovområdets lille størrelse og aflange form, den sandede jordbund og nærhed til lufthavnens forbudszone. For at blive et biodiversitetsmæssigt godt vandhul skal det have en vis størrelse samt et friareal omkring sig – ikke mindst mod syd. Hvis der er stemning for det, så kan vi se på et evt. konkret forslag fra lokalrådet, som skal forelægges Billund Lufthavn, før vi gør yderligere.